Seneste Nyheder

Kalender kommende aktiviteter

Klik her for at oprette en profil

Rideskolehestene på Bellingegård

Her kan du læse om vores dejlige rideskoleheste, samt de heste der tidligere har gået rideskole på BELS. 
Laban
Om Laban:
Fødselsdato 01.01.1993.
Højde: 120 cm. 
 
Laban er en rigtig hyggehest! Han er en ældre herre, og kan rides af ALLE. Han ved ikke noget bedre end at være sammen med børn, og står gerne i timevis på staldgangen og bliver striglet. Han er en meget rolig hest, og egner sig perfekt til den uerfarne eller nervøse rytter. Laban laver (på trods af sit navn) aldrig ballade, men han er ikke kedelig af den grund. Laban er stadig en frisk dreng, som nyder en god tur i skoven, ligesom han synes at det er sjovt at lege ponygames eller springe små spring med hans ryttere. Han er altid til at stole på, og det er umuligt ikke at falde for hans charme. 
Luna
Om Luna:
Fødselsdato 01.01.2000.
Højde: 125 cm. 
 
Luna er en sød og meget stabil pony med et godt temperement. Hun passer godt på sin rytter, og er en super lærehest. Luna er en frisk hest, som ELSKER at komme på tur, lege ponygames eller springe. Hun kan også godt lide at blive nusset om i stalden. Luna er en hest man kan udvikle sig sammen med, da hun er meget stabil og rolig med den uerfarne rytter, men samtidig kan hun også gå utrolig fint med en rytter der kan/vil. Hun er en hest for alle, og nyder at blive nusset om. 
Lolli  
Om Lolli:
Fødselsdato: 23.06.2002.
Højde: 123 cm. 

Charme, selvtillid og lækkert hår, Lolli har hele pakken! Hun er en super sød og begyndervenlig pony, som er god til at hjælpe sin rytter på rette vej, og som elsker at prøve nye ting. Lolli har en fantastisk personlighed, og lægger ikke skjul på at hun er "en rigtig dame". Lolli er god til både dressur og spring, og går heller ikke af vejen for en gang ponygames eller en tur ud i det blå. Hun er rigtig god til nye elever, og sørger for at det aldrig bliver kedeligt at komme til ridning!
Lady 

Om Lady:
Fødselsdato: 1993
Højde: ca. 110

Minimax
Om Minimax:
Fødselsdato 26.06.1999.
Højde: 133 cm. 
 
Minimax er en super sød og rolig dreng, som elsker at komme ud at ride! Han ved ikke noget bedre end at komme ud at røre sig, og elsker at blive udfordret med nye ting. Minimax er rigtig god til at tilpasse sig sin rytter, så det er trygt og lærerigt at ride ham, lige meget hvilket niveau man befinder sig på. Samtidig er han super dygtig til både spring og ponygames, han har blandt andet været højdespringsmester på BELS og været med til DM i ponygames flere gange. Herudover synes han at det er super sjovt at være i skoven, og elsker at tage på stranden om sommeren. Minimax er en super dejlig dreng, der elsker at blive kløet i panden, og som har en fest når hans elever skal ud at ride. Nogle gange kan han godt se lidt sur ud overfor de andre ponyer, men det er kun bluff, han gør ingenting. Han er en rigtig drengerøv som man kun kan elske.
Bailey 
 Om Bailey:
Fødselsdato: 1998
Højde: 120 cm
Movie Box  
 Om Movie:
Fødselsdato: 04.05.2004
Højde: 150 cm.
Movie er en helt fantastisk lærehest, som kan gå med ALLE ryttere. Hun er meget rolig og fredsommelig, men samtidig har hun sin grundridning helt på plads, og elsker at blive udfordret af erfarne ryttere. Movie er en meget dygtig hest med masser af potentiale, både i spring og dressur. Hun er altid klar på en ridetur, lige meget hvad man vil lave! Dette gør også at Movie fungerer super godt med både begyndere og erfarne ryttere, og sørger for at man altid lærer noget. Movie er en meget afslappet hest, som gerne står og putter på staldgangen hele dagen.
Ma Belle
 
Om Ma Belle:
Fødselsdato: 2000
Højde: 143 cm.
 
Ma Belle er en charmerende dame med krudt i røven. Hun elsker at komme ud at lave noget, og er den perfekte hest til den let øvede rytter der gerne vil blive bedre. Med en uerfaren rytter sørger hun for at sætte tempoet lidt ned, og giver en stille og rolig tur. Ma Belle er en utrolig flot og elegant hest, som kan gå rigtig fin dressur. Herudover synes hun at det er sjovt at springe, og kan godt lide at have fart over feltet. Hun er en bestemt dame med masser af personlighed, og sørger for at rytteren hele tiden lærer noget nyt. 
 
 
Kaiser

Om Kaiser:
Fødselsdato: 1997
Højde:
 Ferro 
 Om Ferro:
Fødselsdato: 01.05.00
Højde: 148 cm
Ferro er en rolig Hollands Sportspony med et fantastisk sind. 
 

 

 

Tidligere rideskoleheste

Quinty 
 Om Quinty:
Fødselsdato: 22.04.1996
Højde: 148 cm.
 
Quinty blev desværre aflivet i maj 2017, da hun var slidt op i sine led. 
Lucky 
 Om Lucky:
Fødselsdato: 2000
Højde:
 
Lucky blev desværre ikke brugt nok, og blev derfor solgt i april 2017. 
Hanko
 
 
Om Hanko:
Fødselsdato 01.07.2003
Højde: 155 cm.

Hanko er en super sød hest, som elsker at blive striglet og nusset om. Hanko er en spændende hest at ride, og man kan lære en masse af ham. Han kan godt virke lidt tung, men er bestemt ikke en doven hest. Han elsker at komme ud at ride, kan med den rette rytter gå ganske pæn dressur. Hanko er meget nysgerrig, og elsker at komme en tur ud i det fri. Han er en utrolig sød hest, som man kan lære en masse af.
 Oliver 
 Om Oliver:
Fødselsdato:
Højde:
 
Oliver havde desværre allergi og blev derfor givet væk til 7-stjernet hjem i foråret 2016. 
Bonus
 

Om Bonus:
Fødselsdato: 23.05.2011.
Højde: 143 cm.

Bellingegårds Bonus er født på BELS den 23. maj 2011. Rideskolen købte hendes mor Lotte i januar 2011, og Bonus meldte sin ankomst kort efter at vi opdagede at Lotte var i fol. Bonus er en utrolig smuk hoppe med masser af potentiale, og hun vil egne sig godt til både spring, dressur eller måske distance. Bonus er opvokset på BELS, men går ikke rideskole, da hun stadig er unghest. Hun er så småt ved at vænne sig til livet som ridehest og har helt bestemt en lovende fremtid.
 Frede 
 Om Frede:
Fødselsdato: Kommer senere
Højde: 160 cm.

Frede hedder rigtig Cassandra, men bliver kaldt Frede til hverdag. Hun er en frisk hoppe som bestemt ikke lader sig tynge af sin alder, og har altid lyst til at arbejde. Frede er en meget fornuftig hest, som ELSKER at komme ud at ride. Hun har sin grundridning godt på plads, og er en hest man kan lære en masse af. Hun ved ikke noget bedre end at blive udfordret i dressuren, og kan med den rette rytter gå rigtig godt. Herudover synes hun at det er temmelig sjovt at trave over bomme og springe små spring, ligesom hun altid er klar på en frisk tur.
Pretty 
Om Pretty:
Fødselsdato 11.05.2003. 
 
Pretty er en sød hoppe der elsker at arbejde. I dressuren vil hun rigtig gerne lære, og er stabil i skridt og trav. I galop er hun i gang med at få mere styrke og balance. Pretty elsker en tur i skoven, og opfører sig altid eksemplarisk på tur. 
Hun er en pony der kræver en let øvet rytter, men er også en pony som rytteren kan  lære rigtig meget af.
 
Pretty trivedes desværre ikke i elevskolen efter Thea blev aflivet, hun er derfor blevet solgt i foråret 2015. 
Thea - Aflivet
Om Thea:
Fødselsdato 16.04.1993.

Thea kom til Bellingegård i 08.02.2007 - og hun har siden været en fast del af elevheste teamet.
Thea var en stor hest, men hun var lige så sød som hun var stor. Thea kunne rides af ALLE, og kunne aldrig drømme om at smide sin rytter af. Hun var en forsigtig hest, næsten grænsende til doven. Hun var perfekt til de ryttere der var lidt usikre, da hun var god til at få rytteren til at føle sig tryg. Hun var meget rolig, og man kunnen lære meget af hende.
 
Det er med stor sorg, at Thea blev aflivet d. 15. januar 2015 pga. alderdom/sygdom.
Leander - Aflivet

Om Leander:
Fødselsdato 01.01.2004.

Leander var en sød pony med et glimt i øjet. Han var super charmerende og man kunne ikke undgå at holde af ham. Leander var stabil og rolig, og passede godt på de børn der satte sig op. Han havde meget energi, og derfor elskede han at arbejde.
Leander var god i dressuren men elskede helt sikkert også en tur i skoven, hvor han også var sød og altid styrbar.

Leander fik desværre en gaffelbåndsskade i marts 2014 og måtte derfor aflives d. 15. januar 2015, da han ikke blev rask i benet.
Pronto - Aflivet
Om Pronto:
Fødselsdato: 23.04.1999.

Pronto var en dejlig og rolig pony på ca. 145 stg, som kom til BELS i vinteren 2012. Han var en god lærepony, og kunne gå stabilt til biddet. Desuden blev Pronto også brugt til ponygames, hvor han også viste stort talent. Han var en meget nysgerrig dreng, som elskede at lave sjove ting. 

Desværre havde Pronto adfærdsproblemer omkring sadelpålægning og opstigning, hvilket gjorde at man blev utryg ved ham i stalden. Efter flere behandlinger ved dyrlæge, kiropraktor og massør, der ikke kunne finde problemer der kunne relateres til hans adfærd, blev det besluttet at han skulle have fred og han blev derfor aflivet d. 15. januar 2015.
Kessler - Aflivet
Om Kessler:
Fødselsdato 01.01.2000.

Kessler var en rigtig god pony til både voksne og børn.
Han var jordens mest rolige gemyt og havde et rigtig dejligt temperament. Kessler var super dygtig i dressuren, og gav altid en god tur. 
På staldgangen stod han altid pænt og elskede at blive nusset.
Kessler blev både brugt i den almindelige rideskoleundervisning, til ponygames og springning på BELS.
 
Desværre fik Kessler en gaffelbåndskade i marts 2014, som han ikke kom sig over og måtte derfor aflives d. 21. november 2014 - Han vil blive savnet.
Elvis - Solgt
Om Elvis:
Fødselsdato: 12.02.1999

Elvis er en dejlig fjordhest, der blev købt sammen med Buster og han har været på Bels siden 2007(ca.) Han hedder rigtigt Ingegårds Océ, men bliver bare kaldt Elvis. Han kan gå med alle ryttere, og bukker/stejler aldrig. Han er en meget stærk pony, men han vil aldrig bruge det til at skade sin rytter! Elvis kan godt lide at gå dressur, og ved at blive rigtig dygtig. Han kan også godt lide at springe, og har sprunget 90 cm med sin part. Han nyder at være i skoven, hvis bare han ikke er alene. Han er meget stabil at ride på, og er ikke bange for noget som helst. Elvis er en dejlig madglad pony med en super charmerende personlighed.

Elvis blev solgt til sin part Anna d. 2. november 2014, og står stadig opstaldet på BELS.
Kaj - Aflivet
Om Kaj:
Fødselsdato 01.01.1996

Kaj var en super sød rideskolepony der kom til Bellingegård 27.03.2000. Han var en god lærepony, som alle kunne ride på. Han var især god til nybegyndere, og blev ofte betragtet som Bellinges "maskot". Kaj var rideskolepony i mange år, og elskede sine ryttere. Kaj var i mange år blind på højre øje, men fungerede i bedste velgående. Han har tidligere sprunget og redet ponygames, men efter han blev blind på højre øje stoppede han med dette. Han havde det bedste temperament og var en super pony.

Kaj blev aflivet d. 24. februar 2014, da han også blev blind på det andet øje. Kaj er uerstattelig, men er nu forenet med sin bedste ven Heiros.
 
Musse - Aflivet
Om Musse:
Fødselsdato 1997

Musse var en fantastisk hest, som passede godt på sin rytter. Hun var stille og rolig, og kunne rides af alle. Musse kunne godt lide at blive nusset, og at komme ud at ride en hyggelig tur. Der skulle meget til at skræmme hende, og hun kunne aldrig finde på at gøre sin rytter fortræd. Hun var en super god lærehest.

Musse blev aflivet d. 18.04.2013 pga. sygdom.
Bella - Solgt

Om Bella:

Bella er en sød og dygtig pony, som kan rides af næsten alle. Hun kan godt være lidt sur i boksen, men hun elsker at komme ud at ride, så der er ikke noget med hende, hvis bare man holder lidt afstand til de andre heste. Hun er en meget dygtig og lærenem hest, og vil være perfekt til en rytter der vil ride en dygtig hest, og evt. gerne vil prøve at springe, ride ponygames osv.

Bella blev solgt til en sød familie, da hun blev træt af at gå rideskole.

Heiros - Aflivet
Om Heiros: 
Fødselsdato 1984.
Heiros var en trofast pony som var på Bellingegård i rigtig mange år. Han var en pony der kunne gå med alle. Han elskede at ride ponygames og spring. Han nød også en tur i skoven. Han var nem at have med at gøre og var en meget elsket pony. Heiros og Kaj var i mange år BELS maskotter.

Desværre led Heiros af at være forfangen og måtte i sidste ende aflives i sommeren 2010 da han fik svært ved at gå.
Han vil blive savnet af alle.
Trunte - Solgt

Om Trunte:
Fødselsdato 1997.

Trunte var en blandingshest. Hun havde et mildt temperament og elskede at blive nusset med. Trunte kunne stort set gå med alle ryttere, selv mindre ryttere har redet hende. Hun elskede at springe og komme en tur i skoven.

Trunte blev solgt til sin halvpart Jasmine, men er desværre efterfølgende blevet aflivet d. 20.12.2012.
Hun er savnet af mange på BELS.
Rosa - Solgt

Om Rosa:

Rosa er en dygtig pony. Hun går nogenlunde stabilt til biddet i alle tre gangarter. Hun kan bruges lige fra nybegyndere/baby-øvede ryttere.

Rosa springer alt med en sikker rytter.

Rosa blev solgt, da hun ønskede sin egen ejer.

Strauss - Aflivet
Om Strauss:
Fødselsdato 2000.

Strauss var en rigtig sød rideskolehest som kunne gå med stort set alle. Han havde en sjov vane med at gå og række tunge. Hans gang kunne godt virke lidt sløv, men han var glad for at arbejde og let at styre.
Han gik stabilt til biddet i alle gangarter. Han havde stor glæde i spring, og har haft sprunget 120 cm. Han var også glad for en god tur i skoven. Ponygames/hestefodbold var endnu en sport han godt kunne lide.

Strauss blev desværre halt i vinteren 2009, hvilket aldrig blev helt okay igen. Han nåede ikke at komme tilbage i rideskolen inden han blev aflivet den 20/01-2011. Han vil blive savnet af mange på BELS.
Palle - Aflivet
Om Palle:
Fødselsdato 2002.

Palle var en rigtig god rideskolehest som kunne gå med alle. Han var rolig, trods sin ret unge alder. Han havde en rigtig god gang og var let at styre. Han gik stabilt til biddet i alle gangarter. Han fandt stor glæde i spring og sprang med sin part 130 cm. Han var også vinder af højdespringning det ene år på ridelejren. I skoven var han nem at styre og gik gerne forrest uden problemer. Ponygames var han også glad for.

Desværre havde Palle en fejl i hoven som ikke stod til at redde og måtte derfor aflives.
Han blev aflivet 08/09-2009. Han vil blive savnet af mange på BELS.
Funky - Aflivet
Om Funky
Fødselsdato 1982

Funky var en dejlig pige som blev 23 år. Dette kunne man dog ikke mærke på hende, og hun opførte sig som en på 5 når hun red ponygames. Hun var en fjordhest med et hjerte af guld. Hun var altid glad, og nød at gå rideskole, når hun ikke blev brugt kunne man se hvor ked og trist hun blev. En god tur i skoven kunne hun altid bruge.

Hun blev desværre solgt af sin ejer, hvorefter hun blev aflivet i sommeren 2008.
Funky savnes stadigvæk af rigtig mange.
Ponto - Solgt
Om Ponto:

Ponto er en meget sød pony. Han er lidt frisk og kan derfor ikke rides af nybegyndere. Han elsker at springe og ride ponygames. Ponto blev hurtigt super god til ponygames og fik derfor en helpart som lånte ham. Efter et par år med ponygames begyndte han at gå Mounted Games.
 
Da lånet var forbi blev Ponto købt af Isabella.
Stella - Solgt
Om Estrella:
Fødselsdato 1994

Stella som hun blev kaldt, var en hoppe med et dejligt temperament. Hun var lidt svær at få til at gå til bidet, men når man lærte hvilke "knapper" der skulle trykkes på gik det som en leg.
Hun var en kanon springer, og hun nød det! Derudover var hun en dejlig skovturshest, trafiksikker osv.


Stella blev træt af at gå rideskole og blev derfor solgt til en privat.
Stella blev aflivet i maj 2011, da hun fik konstateret kræft
Buster - Aflivet
Om Buster:

Buster kom til Bellingegård sammen med sin bedste ven Elvis, de to var uadskillelige. Buster var den skønneste fjordhest og han elskede at arbejde.

Buster blev desværre aflivet, han er savnet af mange - Ikke mindst Elvis.

 

Banner